Herredagen Brønderslev Golfklub

Herredagen er en klub i klubben, og vi spiller golf hver torsdag.

Vi starter normalt sæsonen op den sidste torsdag i marts eller første torsdag i april, alt efter hvad vejret tillader, og vi holder normalt afslutningsfest første torsdag i oktober.

Starttidspunkt er fra kl. 14.40 til kl. 15.50. Der spilles fortrinsvis 3-bolde.

Tilmelding via Golfbox senest tirsdag kl. 14:25. altså ca. 48 timer før spilletidspunkt. Startliste offentliggøres hurtigst muligt og senest kl 09:00 på spilledagen.

Hvis vi har besøg af venskabsklubber, kan start-tiden ændres. Det kan f.eks. være gunstart kl. 15.30. Aktuel starttid vil altid fremgå af forsiden på Herredagens hjemmeside.

Herredagen er for mandlige spillere, som har fuldt medlemskab af Brønderslev Golfklub, som er fyldt eller fylder 25 år i spilleåret, og som har max. 36,0 i handicap. Flexmedlemmer kan ikke optages.

Medlemmer sikrer sig fortsat medlemskab ved forudbetaling af kontingent inden 15. marts.

Kontingent:

Et medlemskab af herredagen koster for hele sæsonen 500,- kr.

Hvad tilbyder Herredagen?

  • Et væld af gode oplevelser, blandt andre golfglade herrer
  • Afsluttet match hver torsdag i 2 eller 3 18-huls række
  • Varierende matchformer: Slagspil, Stableford, Hulspil mv. Se aktuelt program.
  • Flere gennemgående turneringer, bl.a. Pointjagt, Eclectic, Putteturnering (putt på runden).
  • Nærmest flaget på par 3 huller.
  • Mange flotte præmier for gennemgående turneringer.
  • Pokalturnering med 3 andre Herredagsklubber: Dronninglund, Hals og Sæby.
  • Afslutningsfest, hvor vi runder sæsonen af med godt humør.

Fællesspisning:

Hver torsdag kl. 20.15. Der er truffet aftale med køkkenet om at servere gode herreretter til overkommelig pris. Spisning startes senest kl. 20.15, også selv om der er spillere, som ikke er kommet ind fra runden. Spisning kan dog godt starte før 20.15, hvis tuneringsledelsen skønner det muligt.

Tilmelding til spisning forgår ved henvendelse til Golfcaféens personale, som afkrydser spillernavn på fortrykt medlemsliste og modtager betaling.

Traditioner:

Den første spilledag i sæsonen bliver der serveret gule ærter med tilbehør samt en snaps. – Man kan komme i tvivl om, hvad der er vigtigst, golfen eller den gode mad, men i Herredagen kan de to ting ikke adskilles.

Gæstespiller:

Gæster er altid velkomne. Min. Alder er 25, max hcp er 36. Tilmeld på golfbox og betal en matchfee på 30 kr., der gælder for deltagelse i dagens match og nærmest flaget på par 3 hullerne. Hvis man også ønsker at deltage i fællesspisningen, henvender man sig hos caféens personale.

Herredagen er alle glade golfdrenges ultimative fridag.
Med sportslig hilsen og håbet om en god sæson, herredagsbestyrelsen