Velkommen til sæsonen 2026.
Vi har fået nye medlemmer til dette år. Det er vi glade for. Lige her nævner vi dem ikke, for ingen nævnt, ingen glemt.
Vores tider er mellem 14:40 og 15:50, og vi spiler hver torsdag i golfsæsonen. Fortrinsvis spiller vi i 3-bolde, men 4-bolde kan forekomme, især i spilleformater, hvor det er nødvendigt eller giver mening.
Tilmelding til hver turnering er 48 timer før. I juli måned har vi ingen fortrinsret, så her bookes tider som ved ”private runder”.
Der spilles i 2 rækker. Inddelingen kan ses her. Og programmet kan findes her (ret til ændringer forbeholdes)..
Hver 5. deltager i hver række, udløser en præmie. Er man ikke til stede til præmieoverrækkelsen, gemmes den til næste gang. Herefter tilfalder præmien Herredagen.
Husk at bestille mad i cafeen, inden du slår ud.
6 gange spiller alle svensk slagspil med putt på runden. Her gælder det om at holde putteren varm. For hver hul, man kommer til at 3-putte, koster det 5 kroner, som afregnes efter runden, evt. på mobilepay til vores kasserer. Du kan se i programmet, hvornår vi har ”putt på runden”. Puttekonkurrencen er en gennemgående konkurrence for hele året.
De andre gennemgående konkurrencer i året, er pointjagten og Eclectic. Pointjagten giver sig selv. Men ved Eclectic kan man skrive et ”E” på scorekortet, når man har spillet hullet godt. Jo bedre resultat, jo bedre er det i det samlede resultat. Man kan kun markere et ”E” ud for et hul én gang. Dette gælder i begge rækker.
Der er 2 hulspilsturneringer i årets løb, én før sommerferien og én efter sommerferien.
Dagen før Kristi Himmelfarts dag spiller vi med damerne. De bestemmer hvilken spilleform. Men ellers er det stableford i 4-bolde med 2 af hver køn i bolden, hvis muligt.
Vi har 3 pokalkampe mod vores venskabsklubber, Dronninglund, Hals og Sæby. På hjemmebane møder vi Hals. Og så besøger vi Dronninglund og Sæby.
Den 4. juni besøger vi Sæby
Den 11. juni får vi besøg af Hals
Den 20. august besøger vi Dronninglund
Når vi spiller hjemme, er det med gunstart, hvor vi starter kl. 15.30. Når vi er ude af huset er det op til vores værter, hvordan og hvornår, vi spiller.
Vi ønsker alle en god sæson.
